Omega Pharma-Lotto i gang med den belgiske 2011 klassiker sæson

Det belgiske Pro team Omega Pharma-Lotto startede den belgiske 2011 klassiker sæson i sidste weekend med gode resultater. I åbningsløbet, Omloop Het Nieuwsblad, sidste lørdag, angreb den senere vinder Sebastian Langveld på Eikenberg stigningen, og han krydsede også målstregen først i Gent. Bag ham lå favoritter som Philippe Gilbert og lurede på hinanden i det kolde og våde føre. Omega Pharma-Lotto’s Jürgen Roelandts kørte hårdt igennem i forfølgergruppen bag Langveld, og han sluttede flot i top 10.

André Greipel på podiet i Kuurne

I den 64. udgave af Kuurne-Brussel-Kuurne søndag den 27. februar, deltog 196 ryttere med start på hippodromen i Kuurne. Efter en regnfuld lørdag, ar rytterne glade for de tørre veje, men bekymrede sig nu for den kraftige vind. Med to afsluttende omgange omkring Kuurne tilbage, lancerede Lars Bak et soloangreb, og den tidligere danske mester oparbejdede et forspring på 30 sek., men han blev hentet i finalen. Omega Pharma-Lotto’s sprinter Andre’ Greipel var hurtig på de sidste meter, og sluttede på podiet, men han havde håbet på et bedre resultat. Tyskeren sagde efter løbet “holdet gjorde et stort arbejde, men jeg tabte min lead-out mands hjul i det sidste sving, så jeg må selv kæmpe mig tilbage til fronten 800 – 300m før stregen. Jeg nåede det næsten, men jeg var bare uheldig. ”

Sag uns Deine Meinung

Kommentare