Lidt uheld, men stadig en masse sjov – Tilbageblik på Rudi´s løbsuge

Hej Canyon fans,
Meget er sket på kort tid. Scheldeprijs, Paris-Roubaix and “Rund um Köln” var på programmet.
Scheideprijs i Belgien er et såkaldt sprinternes VM, som Marcel Kittel var i stand til at vinde. Tillykke til ham.
Vores sprinter Alexander Porsev sluttede på en lot 7. plads. Da det begyndte at regne på den sidste omgang, blev løbet ekstremt farligt, hvilket også viste sig på opløbstrækningen.

Reklamerne på vejen blev meget glatte, hvilket forårsagede styrt, hvor jeg røg med ned. Da vi brugte dette løb til at teste vores Roubaix cykler, så gjorde det bare det hele værre. Jeg blev kørt på hospitalet til røntgenundersøgelse, og diagnosen var et forslået håndled og et sår på albuen, der krævede nogle sting.
Som om det ikke var nok, så pådrog jeg mig også en forkølelse af at sidde og vente længe på hospitalet i vådt tøj.
Det var som om, at jeg bare ikke skulle have lov at køre Paris-Roubaix!

Men jeg ville virkelig gerne have stillet til start i denne “Kongen af klassikerne”. Lige siden jeg startede med at cykle, så har dette væres mit favoritløb. Det var super hårdt, men super sjovt, og jeg kom endda i mål uden at have styrtet, og uden mekaniske problemer. Min Canyon er en super cykel!.
Luca Paolini sluttede på en superflot 11. plads, og jeg kom i mål som nr. 61 i mit første Paris-Roubaix.

…Ding Dong… Ja, goddag? Dopingkontrollen hr. Selig…
Dette er også en del af at være en pro rytter. Blod- og urinprøver er blevet krævet af mig mange gange, men jeg synes at det er ok, da det er den eneste måde, at få ryddet op i sporten.
Det værste er dog at have nogen, der kigger på dig når du lader vandet:_)

Nå videre.., efter Paris-Roubaix tog jeg direkte videre til Køln, for at deltage i klassikeren “Rund um Köln”. Som forventet havde jeg ikke meget at skyde med til dette løb, efter 261 mega hårde kilometer (inkl. 51km pavée) i Frankrig.
Jeg blev tilsidst sat helt, og jeg havde mest lyst til at køre med fejebladet, men den kom ikke, og pludselig stod jeg med en drivvåd Jan Dieteren, hvis geardrop var blevet revet over på et afgørende tidspunkt i løbet. Hvad skulle jeg nu gøre?

Heldigvis fik vi husly af Odenthal brandvæsen, Mange tak drenge, for den gode kaffe og kage.
Om aftenen fløj jeg til Berlin, og nu ser jeg frem til 6 dages pause fra træningen. Dem vil jeg tilbringe i min hjemby Leibzig!:

Næste begivenhed er Canyon Stoppomat-Challenge, hvor jeg vil prøve at slå Erik Zabel’s rekord.
Så farvel for nu, og måske ses vi i Koblenz.

Hilsener fra Berlin,
Rudi

Rudi Seligs Bike

Sag uns Deine Meinung

Kommentare